Nyheder‎ > ‎

Nyhedsbrev fra lokalsamfundets bestyrelse, februar

posted Feb 18, 2013, 11:40 PM by Rune Asmussen

Kort før bestyrelsesmødet informerede Kurt Thomasen os om, at han havde fået arbejde hos sit gamle firma på Sjælland og skulle begynde straks. Det er jo godt for Kurt, men trist for os. Kurt har været meget vellidt, og han har også været glad for at være i huset. Vi har sagt til ham, at han skal være meget velkommen tilbage, hvis den mulighed opstår.

Indtil der findes en ny pedel, må vi prøve at klare os ved fælles hjælp, som det har været tilfældet i de andre perioder, hvor der ikke har været en pedel.

Vi håber, Johnny snart finder en ny pedel til os.

 

Vi mangler stadig brandmyndighedernes endelige godkendelse af den gamle gymnastiksal, men arbejdet er færdigt. Nu skal vi så prøve, om det kan lade sig gøre at få nogle midler til at få gjort salen endnu bedre  - og få handicapvenlige adgangsforhold og faciliteter.

 

Der har været gang i maling af væggene, men vi må nok regne med at prøve at male den store væg ved trappen ved hjælp af frivillige brugere af huset. Vi regner med, at aftalen om at male Havestuen i uge 7 bliver overholdt.

 

Egnsteatrets besøg skulle planlægges. Vi håber, at det igen i år bliver en succes. Foreløbig er der solgt ca. 60 billetter, men vi håber selvfølgelig på at få udsolgt – det er altså:

 

Mandag den 25.2. kl.19.30

I gymnastiksalen

 

Billetter kan stadig bestilles hos Karen Fokdal – tlf.: 2872 0207 eller købes i No.7 ( i uge 7 er salget dog flyttet til Gardenia, da No.7 har lukket).

 

 

Med venlig hilsen

 

Karen Fokdal

Formand for Lokalsamfundet
Comments